Oplysninger om din behandling i speciallægepraksis kan ses i Sundhedsjournalen på Sundhed.dk
Andre læger og sundhedspersoner med en behandlerrelation til dig kan nu se, hvad du er
blevet behandlet for i speciallægepraksis. Det sker for at de bedre kan sikre sammenhæng i din behandling.
I Sundhedsjournalen på Sundhed.dk og i appen MINsundhed kan du også selv se journaloplysninger om din behandling i speciallægepraksis.
DU KAN SPÆRRE FOR DELING AF OPLYSNINGER
Hvis du ikke ønsker at andre behandlere i sundhedsvæsenet skal have adgang til dine
oplysninger, kan du spærre for det. Det gør du på Sundhed.dk.